0-3weeks

week4 week5


(opdateret Marts 25, 2013)

Nikki's hvalpe, sjette uge
(Alle hvalpene er reserverede nu, og nye henvendelser kan kun blive skrevet op til at blive kontaktet, såfremt en reservation aflyses)


Ude i sneen
I sne og slud må selv en lille gårdhund ud
 
Endelig udenfor i haven
Kulde, sne og bidende vind forhindrer ikke en gårdhundehvalp i at komme udenfor når den er 5-6 uger gammel. Første gang disse 6 tumlinger var ude, indtog de uden tøven området omkring havedøren som et nyt "rum" i deres hus. Spændende at smage på det hele, sne, tørret græs, døde stauder, pinde osv.
Første gang de var ude, kunne de kun klare kulden i nogle få minutter, så var det ind i varmen igen. Men som ugen skrider frem, forværring i vejret til trods, kan og vil de gerne være ude lidt længere hver dag. Vi tager dem ud mange gange om dagen, og dermed støtter vi så godt som muligt deres renlighedstræning. Hver gang de har sovet, kommer de ud som det første, og hver gang de har spist, og hver gang de har løbet og leget i en vis tid. Vi har selvfølgelig stadig uheld indenfor, men de er faktisk et dygtigt "hold" her, ofte når de hen på aviserne, så vi fornemmer en vis bevidsthed.

Nikki følges ad med dem i haven og omvendt, og lærer dem om livets prioriteter. Men de er overraskende selvstændige også overfor det ukendte, og udforsker gerne helt på egen hånd. Som ugen skrider frem kommer de rundt på et større og større areal af haven.


,
 
Mælkebaren
Mælkebaren er stadig åben, men Nikki styrer det tydeligt mere


 
Alle spiser
6 stk. går til den, de spiser godt igennem!


Indendørs
Med meget korte ture ude leves størstedelen af dagligdagen stadig indenfor. Her er gang-køkken-gang, og til tider gang-køkken-stue-køkken-gang, nu forandret til racerbane med 24 små trommestikpoter for fuld hammer, nu op til over en time ad gangen. Så går de langsom ned i gear, for at få en ny opblussen i heftighed, lige umiddelbart før de falder i søvn og sover i et par timer.

For at spare på møblement og løsøre tilsættes legetøj og tyggesager af anseelige mængder og størrelser, da intet er for småt til at blive angrebet og plukket fra hinanden. Vi laver konstant "byttehandler" med legetøj og tyggeben for måtter, strømper, snørebånd og hele sko, for ikke at nævne bukseben. Intet er for stort, intet er helligt, alt skal prøves, og det foregår med sylespidse små hvalpetænder og kæber der allerede har en overraskende styrke!

Det er herligt at se Fay hjælpe til med hvalpene, interreseret og legesyg som den yngste "voksne" hund hun er, holder hun sig hele tiden i nærheden af aktiviteterne, og det er ikke sjældent at hun med et af legesagerne får hele holdet på slæb og trækker dem. De hægter sig simpelthen bare på og glidende på maverne, knurrende og ruskende, trækker Fay dem igennem hele huset.

Vi mener nu at de alle tror de hedder "nej" til mellemnavn, og noterer os at de ved udtryk i øjne og holdning tilkendegiver at de udemærket godt ved, hvad det betyder, når man har fat i tæppekanten, bunden af tapetet, hjørnet på skænken o. lign. og der bliver sagt "nej"...en anden sag er, om man lige på det tidspunkt, ønsker at høre det...joe, de er skam rigtige gårdhunde, med egen vilje og mening om tingene :-)

Når de ligesom har løbet "toppen" af energien af sig, bruger vi nogle sekunder på at træne "sit" med en tørfoderkugle. På meget kort tid bliver det noget gruppen ligefrem kaster sig over mig for at deltage i. Det er en fornøjelse at se en flok så samarbejdslystne og villige små, og det lover godt for fremtiden.

Vi kan nu lade Nikki styre pasningen af hvalpene selv, da hun endelig er begyndt at begrænse hvor længe og hvor tit hun lader dem die. Hun har også givet det klassiske tegn til at ville vænne dem lidt fra, som er almindeligt for gårdhundemødre, nemlig at overspise af hvalpenes mad, gå rundt og kalde dem til sig og trække dem med sig, for derefter at kaste den let fordøjede mad op til dem. Hvalpene kaster sig over det og æder det hele på ingen tid. Naturen er jo fantastisk!




 
udforsker have
Når nysgerrighed og mod på livet bliver vigtigere end sne og kulde


 
Hele flokken ude
Hvalpene kommer ud mange gange om dagen på små korte ture



Hvad der ligger lige om hjørnet
Når ugen er slut holder vi lidt over en uges ferie hjemme hos hvalpene. Her kan vi endelig i løbet af den kommende uge begynde at se hvordan de hver især bliver som hunde, og det tager vi os god tid til at se på, fordi det er det allervigtigste. At få placeret hver hvalp i det hjem, og hos den familie, som den passer allerbedst til.

Det er helt vidunderligt at mærke et så enormt engagement fra disse hvalpes fremtidige familier, og jeg kan kun ydmygt takke for den tillid og forståelse, der ligger i så tålmodigt at vente på at få besked om, hvilken der bliver deres. Det er så skønt at de som kan, har valgt at komme flere gange imens hvalpene vokser op, for at besøge dem og følge dem. De er nogle heldige små hunde, som har alt godt at se frem til, med sådan et engagement!

I den kommende uge får alle besked, og vi glæder os meget til endelig at kunne forløse spændingen.





 
Tyggeting i sengen
Der tygges på gode tyggeting lige før man skal sove


 
skostativet
...og 3, 2, 1...så er lyset slukket...



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark
  • Vores hvalpe er efter avlsgodkendte forældre (dette er ikke længere et DKK krav)

  • Hvalpene har DKK stambog, sælges med skriftlig købsaftale, de vil være chipmærkede, registrerede i Dansk Hunderegister, har fået ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest fra dyrlægen.

  • Hvalpene er forsikret af Agria's "Skjulte fejl forsikring" indtil de er 2 år og 3 mdr. gamle (forsikringen dækker også hvalpe solgt til andre lande end Danmark)

  • De vil som alle vores tidligere hvalpe være velsocialiserede, vant til lyde og rutiner i og omkring et almindeligt hjem, og have påbegyndt renlighedstræning. Foruden at de selvfølgelig har lært "sit" og enten helt eller næsten "dæk"

  • Med en Kennel Little Denmark's hvalp følger en "startpakke" med bl.a. lidt hvalpefoder til den første tid

  • Livslang "support" medfølger som en selvfølge


Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Gennemført DKKs opdrætteruddannelse
Gennemført DKK's opdrætteruddannelse









Gamble
Gamble
Little Denmark's
Good Gamble
vejer nu 1989g/4 lb 6 oz.


Greta
Greta
Little Denmark's
Great Greta
vejer nu 2030g/4 lb 8oz.


Gem
Gem
Little Denmark's
Genuine Gem
vejer nu 2040g/4 lb 8 oz.


Gloria
Gloria
Little Denmark's
Glorious Gloria
vejer nu 1850g/4 lb 1 oz.


Gent
Gent
Little Denmark's
Gifted Gent
vejer nu 2175g/4 lb 12oz.


Gracy
Gracy
Little Denmark's
Gracious Gracy
vejer nu 1895g/4 lb 3 oz.


alle på gulvet
Gulvvarme = fluepapir, selv de voksne hunde tiltrækkes



deler dentastix
Som brødre vi dele...



Fay trækker hvalpe
Fay trækker en stribe hvalpe efter sig, og det fine flettede tov, som kennel Gårdbanditten (tak Siff!) kom med, er til stor fornøjelse, inden det giver efter for belastningen...



leger med legetøj
Alt legetøjet testes i styrke

i træskoen
ja, og så er der "løsøre" som egentlig ikke er legetøj...men det kan sådan en størrelse jo ikke vide...eller kan den? ;-)



smager på alt
Sne eller ej, der skal smages på alt, højt...



smager på sneen
...som lavt



leger med Fay
Fay er med hele tiden og leger gerne med



udforsker
Ret hurtigt udforskes et større og større område



i krydderurterne
Man smager på mine frosne krydderurter



hænger på sengekanten
Kig tilbage til os i næste uge...