(siden opdateret 5. marts, 2012)

Sussi's 4 piger, femte uge

uge 4 week6a Nysgerrige og frække
Uskyldighedens dage er forbi. Man ved hvad man vil, og man vil det pr. definition helst for lidt siden. Som forventet forlanger og forventer hvalpene nu, at når de ikke sover, så kan de forlade hvalpegården og løbe rundt overalt. I denne uge udvides hvalpenes areal således yderligere, og hele køkkenet og gangen er indtaget, hvor gulvvarmen er tændt. Oftere og oftere lusker de ind i stuen og ser sig forsigtigt omkring.
Indenfor det kendte område bliver legene og påhittene vildere og vildere. Der bliver revet i lagnet og håndklæderne over hvalpegården, trukket i den lille hundeseng og splittet aviser.
Legetøjet og tyggetingene bliver mere og mere vigtige til at "aflede" med, og det virker, indtil frækheden sejrer, og de små skarn "tester" og går tilbage til de forbudte ting igen.
Sussi bruger kun den tid det passer hende hos hvalpene, men sørger stadig godt for dem, og putter tit med dem efter hun har ladet dem die. Det er typisk for denne uge, at mor og hvalpe lige skal enes om det med anvendelsen af de nye tænder i forbindelse med fodringerne. Som så mange før hende, har Sussi fundet ud af, at det virker godt at stå op, hvad de andre før Sussi ikke har gjort så meget i, er at slænge sig på ryggen med alle 4 stænger i vejret og lade sig "overmande" sådan.
Men Sussi har jo heller aldrig været helt som de andre...

 
i uge 5
Næsten 5 uger gamle, de flyder snart udover kanterne


 
Hele familien
Sussi putter tit med hvalpene, også når de ikke dier


Jerngrebet løsnes
Efterhånden som hvalpenes egen vilje udvikles, og de søger mere og mere ud, giver det sig selv, at Sussi må løsne lidt på grebet. De andre hunde får selvfølgelig meget opmærksomhed fra hvalpene, og omvendt. Sussi tillader Nikki mere og mere, og stoler lidt mere på Kikka også. De er tilsammen ved at blive en flok.
Maddy er mindre interresseret i hvalpene, og mere i maden, som de omgives af i hvalpegården. Dagligt bliver der stjålet af hvalpefoderet derinde, og vi har fanget både Maddy, Kikka og Nikki på fersk gerning. Sussi bryder sig ikke om at de er i hendes område, så de gør det kun, når de tror at ingen ser dem...den ene gruppe hunde vil ud, og den anden vil ind...

Vi ser også mere og mere at Sussi overlader hvalpene til os, for at lege med Nikki. Hun holder stadig øje med Nikkis leg med hvalpene og går imellem, hvis hun synes det er for voldsomt. På en måde er det somom hun har 5 hvalpe, for ofte er Nikki meget fræk og skubber provokerende til grænserne, men trækker "hvalpekortet" i sidste sekund, og slipper med en advarsel.
Kikka vil vanvittigt gerne hygge sig og lege med hvalpene, og er en mild og god legetante. Men hun er også underhund i voksenhierakiet. Derfor er det ikke altid de andre giver hende lov, men igen, som hvalpene får mere egen vilje, får Kikka også mere hvalpetid på den konto. Kikka har en særlig svaghed for Faith, og det er gensidigt har vi bemærket. Faith er den der leger mest voldsomt med de voksne hunde af alle hvalpene.


 
Stængerne i vejret
Sussi har lidt sin egen stil. Nikki ser nysgerrigt til


 
under yveret
Man kan også stå op, så ser et kig under "yveret" således ud

Nye ting hele tiden
Nu er det om at hitte på nye ting hele tiden. Der støvsuges nok noget mere og noget oftere, end normalt. Nogle af transportkasserne er blevet fundet frem, skilt ad i køkkenet og rengjort, hvilket hvalpene syntes var vældigt at hjælpe til med. Papkassen er lige nu udskiftet med en mindre transportkasse, så hvalpene kan lære en sådan at kende. De føler sig straks trygge og mokker sig sammen i den ofte, for at sove.
De får også kongs nu, proppet med lidt der lugter godt, og ellers udblødt hvalpefoder. Sussi er også opvokset som vores hvalp, så hun kender og husker skam godt kongs'ene, og er derfor holdt op med at sove om natten nu. Der skal hun nemlig ind og stjæle hvalpenes kongs, slæbe dem ind i stuen, og arbejde på dem.
Om morgenen står Maddy så op og færdiggør arbejdet, hvis der er en eller to, der har drillet. Maddy er nemlig husets kong-dronning! Ingen kong kan holde på nogen form for mad, når Maddy bruger sin teknik på den.
Imens vi morer os, lærer hvalpene noget, som de og deres fremtidige familier kan få gavn af. De lærer at tygge sig i søvn på noget de ikke kan ødelægge, det vi kalder for "gode tyggeting". Når de vokser op med at gumle lidt hver aften på en kong med mad i, vil de også komme til at forbinde kongs med noget om at falde til ro. Vi kan godt lide, når hunde kan falde til ro...

 
Hjælper med rengøring
Hvalpene spadserede nysgerrigt rundt da transportkasserne blev adskilt og rengjort


 
Kig i gangen
Så indtages endnu et rum i huset


Venter på varmere vejr
Desværre har vi ikke opnået varme og læ samtidigt, og kun derfor har hvalpene endnu ikke været ude. Nu kommer der nogle kølige dage, men vi håber på at der derefter kan komme nogle gode dage, så hvalpene kan begynde at komme udenfor.
Hvalpenes tænder er nu vokset så rigeligt ud, at de kan tygge tørfoder.
Imens vi venter på det varmere vejr, må vi finde på nogle gode indendørs sysler...det har lidt at gøre med de små tørfoderkugler, men mere om det i næste uge.

 
Spisetid
Der er serveret


 
Transportkassen
Sussi og hvalpene mokker sig sammen i den lille transportkasse...helt efter eget valg
 

Hvis du er interresseret i en af hvalpene, er du velkommen til at kontakte os:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, denne form er anvendt for at spare på mængden af junkmail






Gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Faith 5 uger
Little Denmark's
4-tune Faith
Nu 1061g

Fay 5 uger
Little Denmark's
4-ever Fay
Nu 1572g

Frederica 5 uger
Little Denmark's
4-sure Frederica
Nu 1390g

Felicia 5 uger
Little Denmark's
4-give Felicia
Nu 1346g


Faith og Kikka
Kikka er en skøn legetante med særlig svaghed for Faith
Fay med Nikki i stuen
Fay finder Nikki i stuen
Frederica og Nikki
Frederica udfordres af Nikki til leg med det grønne dyr
Felicia med rebet
Felicia har fat i den lange ende
3 på stribe
3 sultne hoveder
Sussi med Felicia
Puttepiger
Hvalpene med kongs
Kongs'ene er allerede vældigt populære
Sussi med kong
Sussi sniger sig ind og hugger kongs'ene
angreb
Man sniger sig snedigt ind på hinanden før angrebet
Støvsugeren
Støvsugeren undersøges lige
Maddy i kassen
Maddy i kassen...kendere vil vide hun er på kong-jagt
Fay og Faith i stuen
Hundesengen i stuen er meget interressant
Frederica
Hey Søs, kan du holde på en hemmelighed...
Felicia slår Kikka
Felicia skal lige klappe Kikka een
Det grønne dyr
Det grønne dyr er overmandet
Hygge på sengen
Kikka fik sneget sig til første parket under fodringen her
Faith og sengen
Ja, det er Faith...og derfor holder sengen ikke i længden
femte hvalp
Hov, hvem er den femte hvalp?