|
|
(siden opdateret 19. Februar, 2012)
Sussi's 4 piger, tredje uge
Der sker så mange ting
Hvalpene kan nu se ting der er tæt på dem. Den første umiddelbare reaktion er, når de ser hinanden, deres mor, eller en af vores hænder, at de logrer med halen. De er simpelthen født glade!
Hvalpene kan nu også høre, de reagerer tydeligt på lyde, og vender hovederne i retning af lydkilden.
Henad ugen er de vågne i få minutter efter måltiderne, og som tiden skrider frem, bliver minutterne flere og flere, men de sover stadig meget, meget mere, end de er vågne. De få minutter det drejer sig om, at de er "på", er dog hele menageriet værd!
Sussi's udblødte hvalpefoder blev pludselig vældigt interressant, og først een, siden flere af hvalpene, valgte tidligt på ugen at smage på den. Her sidst på ugen har de fået serveret deres egen "rigtige" mad, som består af udblødt hvalpefoder med lidt youghurt i. De får mere spredt ud overalt på gulvet og på sig selv (så de for Sussi er som små levende slikkepinde bagefter), end i munden, men det er tydeligt at de lugter maden, at de ved det er spiseligt, og at de prøver på at labbe lidt i sig. Nogle går det hurtigere for end andre, men alle har fattet ideen.
Flyttedag
Fredag flyttede hele banden til Køkkenet. Der afskærmes med en lille løbegård, og for at undgå situationer med direkte øjenkontakt med de andre hunde (der jo er ved at sprækkes af nysgerrighed), som kan give anledning til stress og konflikter, er der hængt tæpper omkring løbegården. I små "doser" fjernes tæpperne, så både Sussi og de andre hunde stille og roligt vænner sig til at være een samlet flok, som deles om, og accepterer hvalpene. Sussi bestemmer hastigheden.
Det var tydeligt at Sussi var fuldstændigt klar til flytningen, da hun nu virker meget mere afslappet, og opholder sig endnu mere sammen med sine hvalpe end i starten af ugen, hvor hun ligesom opsøgte vores og de andre hundes selskab.
De første fremmede har også været budt velkommen. Flytning og fremmede på samme døgn er meget for en lille ny førstegangs hundemor, og det er dejligt at konstatere at det har Sussi også overskud til.
Nikki er to gange set med hele hovedet i hvalpenes kasse, imens Sussi selv lå der. Det er tydeligt at Sussi ikke betragter Nikki som en trussel, da hun ignorerede hende begge gange. De to gamle tegner hun stadig usynlige (for os mennesker) streger på gulvet for; "hertil og ikke længere", og sådan skal det også være.
Navne "take 2"
For ikke at navnene skulle blive for lange er de nu endeligt registreret således:
Little Denmark's 4-tune Faith
Little Denmark's 4-ever Fay
Little Denmark's 4-sure Frederica
Little Denmark's 4-give Felicia
Små hunde
På mange måder er det nu tydeligt at hvalpene er ved at blive til små hunde. De kan f.eks. sagtens gå, selvom det kræver en vis mængde anstrengelse, så kan de ret hurtigt tilbagelægge en meter eller mere ude på gulvet.
Hvalpene udviser også det naturlige instinkt, at de ikke ønsker at besørge, der hvor de sover. De forsøger at kravle væk, eller som een allerede er begyndt at gøre, direkte at vælte ud af kassen, for at tisse på aviserne ude på gulvet.
Nysgerrigheden og modet på livet er tydelig, for hver gang de har en vågen periode, sker der sådan set noget nyt. De ser sig omkring og undersøger den nærmeste verden omkring sig. De er allerede i fuld gang med det vi mennesker kalder for "at lege". Tandløse, som de er, åbner de munden og klapper gummerne sammen om deres søstre, deres mors ben, øren eller hale, og laver "ruskebevægelser", og de "dapper" til hinanden med poterne.
Midt i en bevægelse falder de pludselig i søvn...
...fortsættelse følger...
- Hvalpene har DKK stambog, sælges med skriftlig købsaftale, de vil være chipmærkede, registrerede i Dansk Hunderegister, har fået ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest fra dyrlægen.
- De vil som alle vores tidligere hvalpe være velsocialiserede, vant til lyde og rutiner i og omkring et almindeligt hjem, og have påbegyndt renlighedstræning. Foruden at de selvfølgelig har lært "sit" og enten helt eller næsten "dæk"
- Med en Kennel Little Denmark's hvalp følger en "startpakke" med bl.a. lidt hvalpefoder til den første tid
- Livslang "support" medfølger som en selvfølge
- Hvalpene er 3. generation af egen avl på tævelinjen
- Læs mere om mor til kuldet her: Little Denmark's Mount Silverheels/Sussi
- Læs mere om far til kuldet, Saco, og se flere billeder af ham her på siden
- Læs mere om mormor til kuldet her: Little Denmark's Berta The Adventurer/Greta
- Oldemor til kuldet kan mødes her hos os, det er DKCH;SECH;NOCH;NORDCH;LP1;LP2;
USARBACH Javika's Prinsesse Madeleine/Maddy, som render rundt her og stadig er frisk, fræk og frejdig
Hvis du er interresseret i en af hvalpene, er du velkommen til at kontakte os:
Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
tlf: +4550579514
Email: Helene(at)farmdogs.net
(at)=@, denne form er anvendt for at spare på mængden af junkmail
|
|
|
|

|
|
Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Little Denmark's
4-tune Faith
Nu 800g
Little Denmark's
4-ever Fay
Nu 1026g
Little Denmark's
4-sure Frederica
Nu 873g
Little Denmark's
4-give Felicia
Nu 915g
Se mig og smelt
Faldt i søvn lige pludselig
Tjekker lige verden derude
Hallo, sker der noget derude?
"Mor, noget spændende i avisen?"
"Aner det ikke, jeg skimmer kun overskrifter"...
Vi kigger ind, og de kigger ud
Det er heftigt når der leges med tandløse gummer
Hvem er sød, mig?zzzzz
Læser de mon aviserne:
"Hva så søs, går der noget godt i biffen?"
Sussi har masser af mælk nu, og det er der brug for
Mor, du har glemt at vaske mig i munden...
...Arrrrggghhhh
|